۱۳۹۰ اسفند ۲۴, چهارشنبه

Iran henrettede over 670 sidste år

Over 670 mennesker blev henrettet i Iran sidste år, de fleste af dem for narkoforbrydelser, som ifølge folkeretten ikke er omfattet af dødsstraf.
Det viser en ny FN-undersøgelse foretaget af en særlig udpeget undersøger, Maldivernes tidligere udenrigsminister Ahmed Shaheed.
Han siger desuden i sin første rapport. at Iran gør sig skyldig i meget omfattende menneskerettighedskrænkelser - fra undertrykkelse af mindretal til forfølgelse af homoseksuelle og fagforeninger.
- Det er med stor bekymring, at jeg rapporterer om en betydelig forøgelse i antallet af henrettelser i Iran. Fra 200 i midten af september til over 600 ved årets udgang, siger Shaheed, som mandag fremlagde sin rapport for FN's Menneskerettighedsråd.
421 henrettelser blev offentligt bekendtgjort, mens 249 foregik i det skjulte. Shaheed har fået kendskab til dem gennem kilder i og uden for landet.
Shaheed, der har haft en lang løbebane som diplomat, siger, at han har videooptagelser med vidner, der dokumenterer tortur foretaget af det iranske sikkerhedspoliti.
Han siger også, at der er mange tegn på, at personer, der først er anholdt for at protestere mod regimet eller lignende, senere bliver anklaget for narkosmugling.
Antallet af henrettelser, som også sker på grund af homoseksuelle relationer, er steget støt fra lidt under 100 i 2003 til næsten 700 i dag.

هیچ نظری موجود نیست:

ارسال یک نظر