۱۳۹۰ آذر ۹, چهارشنبه

دانمارک سفیر ایران را احضار کرد

وزارت خارجه دانمارک نیز سفیر جمهوری اسلامی در کپنهاگ را احضار و حمله به سفارت انگلیس را محکوم کرد

Søvndal fordømmer storm på UK-ambassade

Publiceret: 15:47, 29. november 2011
Iranske demonstranters storm på britiske ambassadeområder i Teheran fordømmes skarpt af den danske regering.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) fordømmer på regeringens vegne “på det skarpeste, at demonstranter i disse timer har stormet den britiske ambassade i Teheran”.
- Disse angreb er helt uhørte og i strid med internationale konventioner, siger Søvndal i en erklæring.
Danmark har i dag over for den iranske ambassade i København på det skarpeste protesteret over de iranske handlinger.
- Jeg beklager ligeledes Irans beslutning om at udvise den britiske ambassadør. På et tidspunkt, hvor behovet for dialog om det iranske atomprogram er større end nogensinde, sender den iranske beslutning det helt forkerte signal.
- Det bekræfter os desværre i behovet for markant at øge sanktionspresset på Iran. Det vil jeg drøfte med mine kolleger på torsdag i Bruxelles, siger Søvndal.
Tidligere tirsdag angreb iranske demonstranter to britiske ambassadeområder i Teheran.
Demonstranterne brændte det britiske flag af og kastede med benzinbomber og sten.
Der har også været rapporter fremme om, at seks ansatte på den britiske ambassade er blevet taget som gidsler.
De oplysninger er imidlertid nu fjernet fra det halvofficielle iranske nyhedsbureau Mehr, så det er tirsdag eftermiddag fortsat uklart, hvad der er sket med ambassadens ansatte.

پس از انگلستان، نروژ هم سفارت خود در ایران را به خاطر حفظ امنیت کارکنانش بست


Norge har midlertidigt lukket ambassaden i Teheran som følge af bekymring for sikkerheden, efter at den britiske mission i den iranske hovedstad blev angrebet af en gruppe vrede demonstranter, oplyser den norske regering.
Norge er det første land, der meddeler en lukning i kølvandet på angrebet på den britiske ambassade.
De norske diplomater befinder sig fortsat i Teheran, og der er ikke truffet nogen beslutning om at evakuerede dem, siger det norske udenrigsministeriums pressetalskvinde, Hilde Steinfeld.
- Ambassaden var lukket tirsdag efter angrebet på den britiske ambassade. Vi evaluerer hele tiden situationen, siger hun uden at kunne komme med et konkret bud på, hvornår den vil blive genåbnet.

Fortsætter arbejdet .

Norge lukker sin ambassade i Iran

Offentliggjort 30.11.11  kl. 12:01 
I kølvandet på iranske demonstranters angreb tirsdag på den britiske ambassade har Norge også lukket sin.
De ansatte diplomater, som består af en håndfuld norske statsborgere, befinder sig fortsat i Teheran, og de fortsætter med at arbejde på skjulte steder, siger hun.
På spørgsmålet om en mulig evakuering siger Hilde Steinfeld, at det har været overvejet, men at der ikke er taget nogen endelige beslutninger.
Storbritannien siger onsdag, at nogle af de ansatte på ambassaden i Teheran er blevet evakueret af hensyn til deres sikkerhed.
Det sker, efter at to britiske missioner i Teheran blev stormet af rasende demonstranter, som er vrede over de britiske sanktioner.
Demonstranterne afspejler den officielle vrede over Storbritanniens beslutning i sidste uge om at kappe alle forbindelser til Irans finansielle sektor som led i en ny række sanktioner, der er koordineret med USA og Canada.
Angrebet på den britiske ambassade har udløst international fordømmelse, heriblandt en skarp note fra FN's Sikkerhedsråd.