Mod lysere tider
16. dec 00:00 Det er ikke helt nemt at fejre julen i år for Ban Heawe Alzhrone og hendes otteårige søn. For selvom de endelig er i sikkerhed på asylcenteret i Jelling, savner hun sin mand og resten af familien, der er flygtet til andre lande i verden
Lyset glimter i den otteårige Laiths øjne, mens han og de fem andre skolebørn i luciaoptoget bevæger sig ned ad den mørke gang i hvide kjoler. Her i en lille forhal venter hans mor spændt sammen med forældrene til de mindste skolebørn på Center Jellings asylskole i Midtjylland.Børnene får hjælp til at synge lu-ciasangen af de voksne og de ældre skolebørn. For de har haft travlt den seneste tid, så der har ikke været meget tid til at øve sangen. I forhallen står også et stort juletræ pyntet med julehjerter, kræmmerhuse og andet juleklip, som Laith og skolekammeraterne har lavet. Laith og hans 35-årige mor Ban Heawe Alzhrone har boet her på asylcenteret i fem måneder, efter at de ankom til Danmark for syv måneder siden og først boede på Center Sandholm på Sjælland.De er flygtet fra Vestirak og har været nødt til at efterlade en del af familien. Ban Heawe Alzhrones mand har søgt sikkerhed i Syrien, og det har hendes forældre også. Der var kun råd til, at hun og Laith kunne komme hele vejen til Danmark for at søge om asyl og grønt lys til at leve et liv i fred for truslerne, bomberne og de daglige mord.Hendes ene bror er flygtet til USA. Den anden lever ikke længere. Han blev fundet dræbt – formentlig af Saddam Husseins mænd.– Vi troede, det hele ville blive bedre, efter Saddam Hussein var væk. Men det hele er blevet værre. Regeringen og terroristerne gør det svært for os. De skyder os og bomber vores hjem, siger hun.Hendes øjne er blanke. De bliver mere og mere våde og fyldt af tårer, efterhånden som hun får taget hul på sin historie og fortæller om, hvordan hendes bror er blevet tortureret, men overlevede og nu bor langt væk fra hende og resten af familien.
